Stormgaranti - Royale & Deluxe Serie
Hos Hobbydrivhuse er vi stolte af at kunne tilbyde markedets stærkeste stormgaranti på modellerne i Royale & Deluxe Serierne. Vi har selv tegnet og designet vores modeller med fokus på at modstå det barske skandinaviske klima – baseret på mere end 20 års erfaring i branchen. Denne erfaring har gjort vores modeller utrolig stærke, og det gælder især vores Deluxe-Serie & Royale-Serie, som er skabt til at håndtere de hårdeste vejrforhold.
Fra 2025 tilbyder vi en 5 års stormgaranti, der dækker vindstyrker på op til 33 m/s på vores Royale & Deluxe Serie. Dette giver dig som kunde ekstra tryghed og forsikring om, at dit uderum er bygget til at stå imod kraftige storme og uforudsigelige vejrforhold.
Vores stormgaranti er en del af vores løfte om kvalitet og holdbarhed, så du kan være sikker på, at din investering i et uderum fra Hobbydrivhuse vil holde i mange år fremover – uanset vejret.
Betingelser stormgaranti
- Stormgarantien dækker stormskader på alle modeller og pavilloner i Deluxe-Serien & Royale-Serien, købt efter 1. januar 2025. Garantien gælder i 60 måneder (5 år) fra købsdatoen og omfatter de forbehold og betingelser, som er beskrevet her.
- Ved skader sender Hobbydrivhuse fragtfrit enten nye reservedele eller et nyt drivhus/pavillon til kunden, afhængigt af skadens omfang. Ved et totalnedbrud leveres et tilsvarende drivhus eller pavillon uden ekstra omkostninger. Hvis skaden er mindre, erstattes de beskadigede dele gratis.
- Stormgarantien dækker vindstyrker op til 33 meter per sekund, men gælder kun, hvis den originale sokkel er anvendt, og denne er forankret korrekt i overensstemmelse med monteringsvejledningen.
- Opsætning af modellen skal udføres i overensstemmelse med monteringsvejledningen for at stormgarantien kan gøre sig gældende. Hvis modellen er monteret af Hobbydrivhuses eksterne montører, vil garantien selvfølgelig dække uden yderligere krav til opsætning. Det er desuden vigtigt, at modellen vedligeholdes korrekt. Dette indebærer efterspænding af møtrikker, smøring af hjul og skinner samt rengøring af modellen mindst én gang årligt. Ved at sikre korrekt vedligeholdelse forbliver modellen i optimal stand og garantien forbliver gyldig.
- Garantien gælder kun for produkter købt som nye hos Hobbydrivhuse i Danmark. Garantien er personlig og kan ikke overdrages ved videresalg. Hvis modellen adskilles eller nedtages, bortfalder garantien.
- Skader på sliddele (døre, taghætter og vinduer) er ikke dækket af stormgarantien. Skader som følge af sne er ikke omfattet af garantien.
- Skader forårsaget af genstande, der rammer modellen under storm, er ikke dækket af stormgarantien. Sådanne skader dækkes typisk af hus- eller indboforsikringen.
- Hobbydrivhuse dækker kun udgifterne til de materialer, der er omfattet af garantien, og er ikke ansvarlig for omkostninger til opførelse eller reparation af modellen. Hobbydrivhuse hæfter heller ikke for skader på ejendom, personskader, eller følgeskader, ej heller for økonomiske tab som følge af drivhusskader, herunder tab af planter, inventar eller tilbehør i drivhuset/pavillonen.
- Skaden skal anmeldes senest indenfor 48 timer efter, at den er sket.
- Hvis der er målt vindstød på mere end 33 m/s på DMI’s vejrarkiv ved nærmeste vejrstation, dækker garantien ikke.
- Ødelagte enkelte stykker glas dækkes ikke af stormgarantien. Enkelte stykker glas kan ødelægges ved flyvende genstande, stenslag fra græsslåning eller andre udefrakommende påvirkninger. Det kan også forekomme, at glas sprænges under frost, hvis der omkring glasset ligger ophobninger af vand, der udvides, når det fryses.
12 års garanti på aluminiumstel - Royale & Deluxe Serie
Hos Hobbydrivhuse tilbyder vi 12 års garanti på aluminiumstellet i vores Royale & Deluxe serier. Garantien dækker fejl i forarbejdning, materialer samt rustdannelse. For øvrige serier gælder en garantiperiode på 2 år.
Der kan forventes kosmetiske afvigelser i pulverlakeringen, såsom små overfladeridser og uensartet finish, som kan opstå under transporten. Disse afvigelser er ikke dækket af reklamationsretten, så længe aluminium ikke er blotlagt. Hvis det er tilfældet, skal Hobbydrivhuse kontaktes for udbedring.
Pulverlakering kan over tid blive mat ved eksponering for meget sollys, hvilket ikke er dækket af garantien. For at vedligeholde stellets udseende anbefaler vi at behandle det med bivoks.
Bemærkninger
Et drivhus er en enkeltlagskonstruktion, hvilket betyder, at der ved kraftigt regnvejr og slagregn kan forekomme utætheder ved vinduer, tagvinduer, døre og samlinger. Derfor anbefales det at indrette et drivhus ud fra, at det ikke er 100% tæt.
Vi opfordrer til, at du giver dit forsikringsselskab besked, når du har opført et drivhus. Skulle der opstå skader som følge af orkan, lynnedslag eller andet force majure, anbefales det, at du straks tager kontakt til dit forsikringsselskab.